Store skiftedag i Everett

Vi vågnede igen tidligt. Pakkede sammen og tog af sted, inden vi kunne få morgenmad på hotellet. Vi havde andet mål. Morgenmaden skulle indtages på Tim Hortons på Alberni Street. Biksen har åben 24 timer i døgnet. Efter en morgenmad med kaffe og donuts gik turen sydpå mod USA.

Efter 59 minutters holden i kø ved grænsen kom vi frem til ”officer friendly”, der kun stillede nogle få spørgsmål, og så slap vi ind i USA igen. De seneste mange gange jeg har krydset grænsen fra Canada til USA, har jeg også skullet gennem immigrationen, og det har betydet ekstra ventetid, men ikke denne gang. Dejligt.

Vi var tilbage i Washington, der er den nordvestligste af de 48 sammenhængende amerikanske stater (alle undtagen Alaska og Hawaii). Washington har et areal på 184.665 km² (godt fire gange større end Danmark) og deler grænse med staterne Idaho og Oregon og den canadiske provins British Columbia. Washington har 6,4 mio. indbyggere. Hovedstaden er Olympia, og den største by er Seattle. Statens kælenavn er The Evergreen State.

www.tourism.wa.gov – Den officielle turisthjemmeside for Washington.

Vi fulgte Interstate-5 til Evergreen Way i Everett og videre til Highway 99, hvor Cruise America har deres station - 12201 Highway 99. Efter nogle underskrifter og en informativ gennemgang af motorhomet, fik vi flyttet vores ting fra bilen over i motorhomet og var næsten klar til landevejens eventyr. Vi skulle dog først lige aflevere bilen hos AVIS på 5129 Evergreen Way.

To gange Ford. Vi skifter fra den lille til den store. Fra bil til motorhome.

Næste punkt var indkøb. Vi skulle have fyldt køleskabet i vores rullende hjem. Vi valgte Safeway på 7601 Evergreen Way. En af flere Safeways i Everett-området. En time, en fyldt indkøbsvogn og 200 dollars senere, var der mad i køleskabet og skabene.

Jeg havde hjemmefra forsøgt at bestille en plads på KOA-campingpladsen ved Leavensworth. Alt var optaget, så valget faldt på Lincoln State Rock ved Columbia River nord for Wenatchee. Vi skulle bare køre nogle timer. Eneste udfordring var Stewart Pass i 1.200 meter over havet. Vi klartrede med 60 km/t over bjerget, hvor der stadig lå gammel beskidt sne i vejkanten.

Et stykke tysk i USA
Stoppede for en kort bemærkning i Leavenworth. En lille by taget ud af de tysk-østrigske alper. Som Solvang har et danskertema, har Leavenworth et tyrolertema. Byen er kendt for sine store oktoberfester, der trækker folk til helt fra Vancouver.

Leavenworth.

2.100 indbyggere byder ”Herzlich Willkommen” til den lille bayerske by klemt inde mellem bjerge og skove idet nordvestlige hjørne af USA.

www.leavenworth.org

Oktoberfest i Leavenworth - www.leavenworthoktoberfest.com

Hvis det ikke er skørt nok, så tjek lige Leavenworth Nutcracker Museum, der er hjem for mere end 5.000 nødeknækkere. ”Can you beat that?”

Pause på hovedgaden i Leavenworth.

Længere mod øst fandt vi Lincoln Rock State Park, hvor vi skulle bo natten over. Vi viste ved indgangen vores kvittering til park-rangeren og fandt vores plads 9, der lå lige ved svømmeområdet, en kæmpegræsplæne og en super legeplads. Det var godt igen at campere.

www.parks.wa.gov/parkpage.asp?selectedpark=Lincoln+Rock

Vi havde plads ni på campingpladsen i Lincoln Rock State Park

Parken har fået navn efter en klippe, som i profil ligner Abraham Lincoln. Parken ligger ved Lake Entiat, der blev skabt, da Rocky Reach Dam blokerede vandet fra Columbia River.

Vil du vide mere om Washington og Seattle, så tjek
Washington States officielle turistside - www.experiencewa.com
Hvad sker der i Seattle? - www.seattletimes.com/seattleguide
Alt hvad du behøver at vide, når du lander i Seattle - www.ci.seattle.wa.us/html/visitor/aboutseattle.htm
Olympic Sculpture Park i Seattle - www.seattleartmuseum.org/visit/osp
Besøg Boeing i Everett - www.boeing.com/companyoffices/aboutus/tours/index.html
Chelsea Preminium Outlets - www.premiumoutlets.com
Seattle Premium Outlets 10600 Quil Ceda Blvd., Tulalip, WA 98271

Fakta – Mandag den 30. juni
Oplevelser: Stewarts Pass, Leavenworth, Lincoln Rock State Rock.
Rute: WA 2.
Kørte kilometer: 207 i bil og 216 i motorhome.
Overnatning: Lincoln Rock State Park.
GPS koord. 47.538499,-120.284629

En dag i Vancouver

Jetlag er godt. Det giver en tidlig start på dagen. Allerede klokken 03.30 var vi alle vågne og følte os egentligt meget friske, selvom vi kun havde sovet få timer.

Hjemmefra havde jeg store planer og ambitioner. Jetlag eller ej. Med eller uden børn. Vi skulle opleve en masse. Hvad jeg ikke havde planlagt, var en fodboldkamp, hvor Spanien skulle vinde 1-0 over Tyskland, så spanierne blev europamester, plus at det var 30+ grader i Vancouver. Vi var nød til at tage den med ro, drikke meget vand og få tid til en fodboldkamp.

Vi fik en rolig start på dagen og feriens første hele dag i Nordamerika. Inden vi så os om, var klokken 07.00, og vi kunne få continental breakfast på hotellet, hvilket direkte oversat betyder kaffe og kage. Måske var det en smule mere nuanceret, men ikke meget. Der var crossianter, peanutbutter, muffins, juice, kaffe og the. Det gav os en bund og noget at begynde dagen med.

Først kørte vi lidt rundt. Det var søndag, og Vancouvers indbyggere var endnu ikke stået op til en meget smuk dag med sol fra en klar, blå himmel. Cruisede gennem centrum. En tur ad Robson Street, der ikke var vågnet efter gårsdagens udskejelser. Kom forbi det smukke Colusseum-inspirerede bibliotek. Kørte ad Water Street gennem Gastown, byens ældste del. Slog også lige et smut forbi Canada Place, hvor to krydstogtskibe lå ved kaj og fra hver side indkapslede den smukke hvide bygning, der i 1986 var Vancouvers bidrag til verdensudstillingen. EXPO 86 fik Vancouver på verdenskortet. Før en dejlig stor canadisk provinsby. Efter 1986 en international storby.

Vancouver er to i en. Byen har to ansigter - by og natur - som flettes smukt og harmonisk sammen til en enestående storby – ”one of a kind”. Vancouver ligger på kanten, en tynd landstribe, mellem bjergene og havet. Byen tilbyder for den udendørsinteresserede en nem adgang til udendørsaktiviteter. Vancouver er en grøn storby med mange parker, og så ligger byen lige midt i et naturparadis på den canadiske vestkyst. Indenfor en halv times kørsel fra centrum er der stier og bjerge, hvor du kan blive væk. Og mod vest havet.

For byboere, for de urbane der ikke vil slippe mageligheden og Starbucks-kaffen, der findes på hvert gadehjørne, har Vancouver det hele. Byen har en international størrelse, så mangfoldigheden er stor, kulturerne er mange og de foskellige dele af byen er i sig selv mellemstore provinsbyer. De store brands har butikker i Vancouver, og byen har et internationalt snit, som tiltrækker den sofistikerede ”urbanist”. Vancouver er en by med to ansigter, som dag og nat, og tilbyder det beste af mange verdner hele døgnet.

Vi parkerede ved Westin Hotel og gik en tur gennem den lille park ved havnen og fik turens første Starbucks-kaffe. Klokken var endnu ikke 9, og dermed var der gratis parkering. De lokale havde fundet løbesko plus rulleskøjter frem og luftede deres firbende venner. Solen skinnede allerede ubarmhjertigt fra en skyfri blå himmel, mens vi trillede videre til Stanley Park.
Totempælene i Stanley Park.

Græsplænerne ved totempælene i Stanley Park indbyder til fodboldspil, så vi sparkede lige lidt bold. Totempælene er kopier af totempæle, som stod på den canadiske vestkyst i slutningen af 1800-tallet. Hver pæl har forskellige dyresymboler og fortæller en historie. Pælen kan have stået foran et hus og vist, hvem der boede i langhuset, eller der kan være tale om en begravelses-totempæl, der viser, hvem den afdøde var. I parken så vi også turens første dyr. Tre vaskebjørne, en kongeørn og et par hundrede Canada gæs.

Efter lidt spillen bold og et kig ind i nordvestkystindianernes kultur, tog vi tilbage til hotellet for at søge skygge og TV. Efter middagsheden og finalekampen, der sluttede kl. 13.30, tog vi en tur i swimmingpoolen ved Second Beach på vestsiden af Stanley Park. Et rigtigt familieudflugtssted på en varm søndag. Alle parkeringspladser var taget, så vi valgte at parkere på vores hotel og gå det korte stykke. Brugte et par timer med at plaske rundt i vandet.

Vancouver skyline og Canada Place set fra Stanley Park.

Vi sluttede dagen af med spaghetti og kødsovs på Old Spaghetti Factory i Gastown. Hyggelig restaurant med en af byens gamle sporvogne parkeret midt i spisesalen.

Et lidt andet program end det planlagte, men hvor var det dejligt.

Fakta – Søndag den 29. juni.
Oplevelser: Robson Street, Gastown, Canada Place, Stanley Park.
Rute: Gennem downtown Vancouver.
Kørte kilometer: 25.
Overnatning: Lord Stanley Hotel, 1889 Alberni Street, Vancouver.
GPS koord. 49.293052,-123.135479

Hotel Vancouver i centrum af Vancouver.

Med SAS til USA

Vi havde valgt at flyve med SAS til Seattle. Et godt valgt. Kun på et punkt blev jeg snydt. SAS flyver direkte mellem København og Seattle med en Airbus 340. Behagelig flyvemaskine med de faciliteter, som gør turen mere behagelig. Det er aldrig sjovt at sidde ni timer klemt inde i et sæde. Men når det nu skal være – og det skal det jo, når vi gerne vil til USA - så var SAS og 340’eren et udmærket valg.

Der hvor kæden hoppede af var, at vi tjekkede ind i Tirstrup. Det var sådan set OK. Vores bagage gik hele vejen igennem til Seattle, og vi skulle ikke slås med den i København. Problemet var, at jeg i Politiken havde læst, at Københavns Lufthavn til sommeren 2008 har lavet en familiebane gennem sikkerhedskontrollen. Jeg glædede mig som et barn til, at vi skulle prøve den, men snydt! Vi gik gennem sikkerhedskontrollen i Tirstrup, landede i CPH og gik direkte til udenrigsterminalen uden at vise pas, og uden at vores håndbagage blev tjekket. Jeg blev snydt for at prøve familiebanen i sikkerhedskontrollen. Men hold op, hvor var det nemt og hurtigt. Det er godt at komme fra Jylland.

SEATAC, som Seattle Tacoma lufthavns kaldes, har mere end 31. mio passagerer om året og 350.000 starter og landinger. Det mærkede vi ikke meget til, men SEATAC er også ”kun” den 18. travleste lufthavn i USA. Der var lidt travlhed og ti minutters ventetid ved paskontrollen. De amerikanske myndigheder fik et aftryk af højre og venstre pegefinger plus et foto (af de voksne), og vi fik lov til at komme ind i USA.

Vi fandt AVIS og fik vores sorte Ford Explorer 4x4 med syv sæder og trinbrædt. Den kørte som en drøm, og vi fandt I-5 og fik rettet kursen ind mod Canada og Vancouver. Gjorde lige et stop på familierestauntantkæden Dennys og fik vores første burger. Ikke meget McD over den. Det var en rigtig amerikanerburger.

Vi krydsede grænsen til Canada, fik lov til at vente fem minutter i immigrationskontrollen, fik et stempel, og vi var inde. Fortsatte ad Highway 99 mod Vancouver.

Det var lørdag, og vi cruisede med nedrullede vinduer, og radioen tunet ind på ROCK 101, gennem Vancouver og Robson Street med alle de unge, smarte og os ”wannabees”. Så meget som vi nu kan være det, når der sidder to unger på bagsædet og sover. For enden af Robson Street fandt vi Denman Street og Alberni Street, og vores Lord Stanley Hotel kun få hundrede meter fra samme mands park. Vel fremme efter tyve timers rejse faldt vi udmattede om i de bløde senge.

Fakta – Lørdag den 28. juni
Oplevelser: SAS, Dennys, Robson Street.
Rute: SEATAC – WA 518 – I-5 – Grænsen – Highway 99 – Vancouver - Oak Street – Park Drive – Granville St. – Helmcken St. Hornby St. – Robson St. – Denman St. – Alberni St..
Kørte kilometer: 272.
Overnatning: Lord Stanley Hotel, 1889 Alberni Street, Vancouver.
GPS koord. 49.293052,-123.135479

I Københavns Lufthavn blev vi snydt...

De sidste forberedelser inden USA rejsen

Taskerne er pakket og vi er klar til afgang. Har lige fundet en fin service fra Københavns Lufthavn, så vi kan holde os orienteret, gøre det rigtige og spare tid, og så vi får en god start på ferien, når vi skal rejse ud på en af årets travleste dage i lufthavnen.

Hvad skal vi så lave i flyet?
Tjekkede også lige hos SAS hvad vi kunne forvente os af muligheder i deres Inflight Entertainment – film og underholdning på flyet.

Fra København til Seattle så det ud som følger: Charlie Wilsons War (Tom Hanks og Julia Roberts), The Bucket List (Jack Nicholson og Morgan Freeman), Dan In Real Life (Steve Carrel og Juliette Binoche), The Walker (Woody Harrelson og Lauren Bacall), Ping Pong Kingen, Gladiator, The Park, The Water House, Dr. Seuss, Dhan Dhan Dhan Goal, Monsters Inc., The Fugitive, Calendar Girls, Learners, On Golden Pond, Enemy of the State, Sideways, Rebus: Let it Bleed, Northanger Abbey, Lewis: Life Born of Fire.

Dertil nogle “sitcoms”, lidt nyheder, natur, viden, sport, musik på 30 kanaler og ti spil.

Skulle det ikke være nok til at fylde de ti timers flyvning fra Danmark til den amerikanske vestkyst, så kan vi altid spise og drikke og måske endda tale lidt sammen...

Huskeliste - hvad skal med til USA

Ferien nærmer sig. De sidste gøremål skal på plads, taskerne skal pakkes og vi skal af sted på ferie i USA. Dejligt. Men inden er der lige de der praktiske ting.

Rejseforsikringer
Nok rejsens vigtigste element, og et sted hvor vi ikke sparer, men bruger den bedste rejseforsikring fra Europæiske. Forsikringer er noget træls noget at betale for, når man ikke har brug for dem, men hvis uheldet er ude, så skal de bare være i orden.

Pas
Vi tjekkede lige, at vores pas ikke udløber indenfor de næste seks måneder. Ingen problem hos hverken de voksne eller i børnenes pas. Børnene skal have egne pas, når rejsen går til USA.

Visum
Vi er danske statsborgere og er ikke tidligere nægtet indrejse i USA plus et par ting mere, så vi kan indrejse visumfrit til USA. Der er bare en masse papirer, der skal udfyldes. Det tager lidt tid, men er ellers ikke noget problem.

Hvad skal vi huske at have med
Udover det sædvanlige ferietøj, så har vi lidt ekstra med. Ungerne pakker hver deres rulletaske med lidt legetøj. Dertil kommer en frisbee og fodbold. Motorhomet er veludstyret, men de tidligere år har vi haft meget glæde af at have nogle ting med hjemmefra.

Vi skal derfor huske termokande, termokrus, en god urtekniv, badehåndklæder, viskestykker, karklude, dybe tallerkner og skeer (til havregryn på hotellerne), drikkeflasker og soveposer til de små.

Brev fra USA

Den anden dag kom der brev fra USA. Egentligt ikke fra USA, men fra MyPlanet. Faktisk fik jeg det bare udleveret på jobbet, men anyway. I den hvide A5 kuvert med MyPlanet logo, lå en grå rejsemappe. I mappen var alle vores rejsebeviser til USA rejsen, så det var som at få brev fra USA.

Flybilletten er afskaffet, så nu er det ”bare” et stykke papir med nogle tider, navne og flykoder. 7.500 kr. har vi betalt pr. flybillet og alt vi får er et A4 ark. Forhåbentlig kan det byttes til fire sæder på det direkte SAS fly til Seattle. Udover flybilletterne, som ikke var der fysik, så var der en udførlig rejseplan med tider, steder, hoteller og informationer om, hvor vi skal hente bil og motorhome, hvor vi skal bo i Vancouver, i New York og i Washington plus de udflugter, vi har købt.

I mappen lå voucher på leje af bil (i Seattle, en stor firehjulstrækker og i New York, en minivan), leje af motorhome, hotelovernatninger og vores udflugter. Derudover var der fire kuffertmærker. Jeg vil nu hellere kalde det bagagemærker, da vi bruger dufflebags til vores rejse. Det sidste, men også vigtigt, var fire 1-liters genlukkelige gennemsigtige plastposer til vores vækser i håndbagagen.

Hvis vi skal have væsker med i håndbagen, så skal vi huske reglerne for, hvor meget vi må tage med, og hvordan det skal være pakket. Vi kunne læse mere hos Statens Luftfartsvæsen.

Her i weekenden tjekkede jeg indholdet af rejsemappen, og nu bliver rejsen pludselig meget nærværende. Det er tid at tjekke de sidste detaljer, hvilke ruter skal vi vælge, hvilke campingpladser skal vi bo på og hvad skal vi opleve? Det er tid til at finde vores dufflebags frem og lave en pakkeliste over, hvad vi skal have med. Det er snart sommer, ferie og tid for rejsen til USA.
Billetmappen fra MyPlanet med vores kuffertmærker, "væskeposer", e-billetter, rejseplaner og vouchers til fly og bil.

Skal børnene med til USA?

AV AV AV. Skrig og råben. Hold med at skubbe. Hold op med at råbe. Det var ikke mig, der begyndte. Glæden ved at have børn er stor, men er det nødvendigt at tage dem med på ferie?

Hvor kunne det være nemt uden børnene, og hvor kunne vi voksne have meget tid for os selv. Sådan kunne jeg nogle gange (måske) være fristet til at tænke. Men okay, nu hvor vi har fået ungerne, skal de da også med ud og luftes. De skal også have nogle oplevelser og lære verden at kende. En international verden som kun bliver endnu mere international for hvert år, de sætter på kontoen.

Mine små unger på fem og syv år har allerede været et par gange i Italien, i Berlin, i Washington DC, i Florida, i Seattle, i Canada to gange og en gang ”down under” på besøg i Australien. Selvfølgelig skal de små poder også med til USA til sommer.

Det er en stor fornøjelse at rejse med børn. De har et andet syn på verden. De stiller nogle meget logiske og ligefremme spørgsmål, og tvinger os voksne til at forholde os til ting, vi ellers bare tager for givet.

At rejse med børn betyder også at rejse med omtanke. Tempoet på turen skal være, så børnene kan følge med. Der skal være børnevenlige aktiviteter undervejs. Der skal være tid til en legeplads, en strand eller en skov, hvor de ”bare” kan lege. Der skal være plads og tid til en is hver dag, når det er sommerferie.

Vi har vores faste ritualer, så selvom vi holder motorhomeferie, så er der mange fixpunkter, og det elsker børn. Omvendt er de heller ikke bange for at prøve nyt, bare det foregår med den rette dosering.

Flyveturen - masser af tid
Vi voksne (jeg) skal lade være at stresse over lufthavne, check-in skranker, lange køer, sikkerhedskontroller, de lange gange til gaten, de små sæder i flyet og flymaden. I stedet skal vi tænke på, at der ofte er masse af plads at ”løbe” på i lufthavnene, masser af aktivitet på landingsbanen, private TV-skærme (vi flyver med SAS til Seattle) med et utal af film, spil og underholdning plus 30 musikkanaler. Dertil drikkevarer og mad, der bliver serveret uden at vi skal rejse os – kan det være nemmere?

Vand – masser af vand
Vi sørger altid for, at vores børn får masser at drikke. Ikke sodavand, men vand, mere vand og endnu mere vand. I lufthavne og fly har vi tendens til at få tørre slimhinder og dehydrere, så der skal meget vand til.

Jetlag - ude og hjemme
Der er ni timers tidsforskel til Vestkysten af USA. Vi taler en del med ungerne om det at have jetlag. At de får byttet om på dag og nat, at de kan have lidt ondt i maven og være trætte de første tre dage. Plus når vi kommer hjem, så går der fem dage, inden døgnrytmen er på plads igen.

Tidløs rejse mod jetlag
Flyveturen er en del af eventyret og ikke bare transport mellem A og B. At flyve langt er som at gå ind i en kooridor, hvor tiden ikke eksisterer. Først når vi lander igen, er tiden brugbar igen. Vi plejer på hele rejsen at ophæve klokken. Tiden spille ingen rolle. Det plejer at hjælpe mod jetlag.

Vi er vågne, når ungerne er vågne, og vi sover / hviler, når de sover. På ferien følger vi børnenes behov. Har de det sjovt, så har vi voksne en god tur og kan presse dem lidt mere til nogle "voksenoplevelser". Det skal være en ferie både for voksne og børn. Selvfølgelig er der nogle udenoms rammer som flyafgange, hvor vi er nødt til at hænge os i en klokkestreng, men ellers driver vi bare med strømmen i vores motorhome.

Godt at have med
For os fungerer det perfekt at have malerbøger, skrivebøger og matematikbøger med på tur. Dertil selvfølgelig en bold, frisbee, spillekort og to Nintendo DS Lite maskiner: det bedste stykke elektroniske legetøj for børn på rejsen. Den er nem at have med og med faste regler for, hvornår de må bruges, så er DS Lite en god ven mod ventetid og lange køreturer.

Så plejer det at gå rigtigt godt. Det er ferie. Vi skal være sammen, have det rart og sætte oplevelser ind på fællesskabskontoen. Det er det, ferien handler om.

Frygten for Amerika

"Er I ikke bange for at rejse til USA? Hvordan tør I køre rundt i USA? Er det ikke farligt at bo på campingpladser i USA?", lyder det, når vi fortæller, at rejsen igen går til USA. Listen med spørgsmål fra familie, venner og andre vi møder på vores vej er lang, når det kommer til, at vi ofte rejser til USA.

Tænk på New York Blues, ER, 24timer, Prison Break og andre gode serier fra Hollywood. Efter et par timer foran TV’et efterlades vi med indtrykket af, at USA ikke er andet end biljagter og vold.

NEJ, NEJ. NEJ. Hollywood er underholdning. Det giver intet realistisk billede af USA. Slet ikke tilnæmelsesvis. Det billede vi ser på TV, og som Hollywood tegner, har intet med USA at gøre. Selvom vi tilsætter TV-Avisen og de skræmmebilleder, som journalisterne nogle gange kan tegne af landet og dets næsten 300 mio. indbyggere, så er det bare totalt misvisende. USA er et nemt og meget sikkert rejseland. Siden mit første besøg i 1985 har jeg kun positive historier at fortælle om landet og amerikanerne og deres gæstfrihed.

Flere og flere danskere rejser til USA. 217.000 valgte i 2007 at bruge tid i verdens 4. største land. Men jeg undres. Stadig er der en stor del danskere, som aldrig kunne drømme om at rejse til USA, fordi de mener, det er alt for farligt.

Ikke kun mælk og honning
USA er kontrasternes og ekstremernes land, både når det handler om mennesker og natur. Der er enorm rigdom hos nogle, men også en overvældende fattigdom hos andre i det ellers så rige land. Der er natur, som tager luften fra os besøgende, men som også huser dyr, der varsler til fornuft og omtanke. USA er ikke kun landet med mælk og honning, som mange indvandrere i 1800-tallet troede, men stadig i det 21. århundrede et venligt og gæstfrit land for os danskere, som ligner den store amerikanske middelklasse, og som vi møder på campingpladserne i deres RVs – Recreation Vehicles – fællesbetegnelsen for alle slags motorhomes.

Amerikanerne kører pænt
Når det kommer til at køre bil, så kan vi danskere lære rigtig meget af amerikanerne og deres måde at få trafikken til at glide på. De kører meget hensynsfuldt. Skiltningen er god, og afstande måles ikke i miles, men i tid. Ingen kører for stærkt.

Tager du på roadtrip tværs over USA og kører for stærkt fra kyst til kyst, så vil du statistisk set blive stoppet mindst fem gange. Sætter du fartpiloten på den tilladte hastighed, så vil du på samme tur fra kyst til kyst kun blive overhalet en håndfuld gange. Altså af biler. Når vi taler de store 16-wheeler trucks, så er det en anden snak. I USA er det lastbilerne, som ligger i overhalingsbanen.

Med sund fornuft, så er der intet at frygte ved at rejse til USA. Jeg tager gerne af sted igen og igen, tager gerne min hustru og små børn med. USA er et nemt rejseland, specielt hvis turen foregår i bil eller motorhome, så er alle veje åbne, og amerikanerne er meget imødekommende og hjælpsomme, og så er de verdensmester i ”small talk”, så det gælder om at støve de skoleengelske kundskaber af, inden turen går ”over there”.