søndag, juli 20

Viva Las Vegas

Venetian, Paris, Monte Carlo, New York New York, Mandalay og Luxor. Hele verden samlet et sted. Viva Las Vegas. Vi kørte ned ad The Strip, hovedgaden i Las Vegas, og følte at hele verden kom til os. Kanaler med gondoler og Eiffeltårnet til venstre. Frihedsgudinden og en pyramide til højre. Det hele pakket ind i lysreklamer og skilte for fast food.

Excalibur.
Fremont Street East.
Luxor og Mandalay.
Venetian.

Caesar's Palace og New York New York.

Det bedste og største kasino på The Strip var for os helt klart Caesar’s Palace. Smukt indgangsparti med romanske skulpturer, et uendeligt hotel med spillemaskiner og dertil Forum Shops, en upscale indkøbsgade med falsk himmel og fontæner.

Forum Shops.
For at komme let rundt i Vegas købte vi ”The Duce” buspasset til fem dollars, så kunne vi køre alt det vi havde lyst til i 24 timer. Galt både for ruten langs The Strip og nogle tilstødende ruter på tværs. Dem fik fik vi nu aldrig brug for. Men turen er The Strip er lang. Fra Fremont Street og det gamle downtown Las Vegas til Luxor og Mandalay er der seks kilometer.

Kasinohopping
Vi begyndte med at køre med bussen ud til Kong Arthurs Excalibur, filmløvens MGM og New York New York og gik tilbage til Paris og forbi italienske Ballagio, Mirage, Venetian med gondol og broer over de turkisfarvede kanaler og til skatteøsinspirerede Treasure Island inden vi tog bussen til den anden ende af byen. Fremont Street ligger i det gamle downtown område. Efter pres fra de moderne kasinoer er Fremont gaden blevet opgraderet med 400 meter overdækker lystag, der bryder ud i lys- og lydorgie, når mørket bryder frem.




Da solen var gået ned og mørket havde forsøgt den umulige opgave at indhylde de mange kilowatt i Las Vegas i mørke, stod vi foran på fortorvet foran TI, Treasure Island, og så et tyve minutter optræden, danse og piratshow. Det hele sluttede af med et piratskib, som blev skudt i sænk for øjenene af os. God nat.

KOA Circus Circus campingpladsen i Las Vegas.

Fakta – Søndag den 20. juli
Oplevelser: Caesar’s Palace, Forum Shops, Venetian, New York New York, MGM, Excalibur, Fremont Street.
Rute: Rundt i Las Vegas – primært The Strip.
Kørte kilometer: 0.
Overnatning: KOA Circus Circus i Las Vegas.
GPS Koord. 36.138707, -115.166395
Plads 621.

Ingen kommentarer: