Vi kørte de få kilometer til den østlige indgang til Yellowstone nationalparken. Klokken var 07.00, da vi kørte gennem porten og forbi NPS skiltet.
Det brune National Park Service skilt er formet som en pilespids og består af et sequoia-træ, der står foran et snedækket bjerg med en sø ved foden, og med en bison foran det hele. Emblemet skal vise natursceneri og muligheder for udendørsliv og har været i brug siden 1952. Bison og træ er symboler på de første nationalparker i USA: Yellowstone og Sequoia.
Typisk mig. Jeg var forberedt på, at dette skulle være dagen, hvor vi så vores bjørn, men havde jeg taget mit kamera frem? Nej, det lå stadig i tasken, da der pludselig i højre vejside stod en sød lille nuttet ulden brun bjørn med en lille pukkel som Klokkeren fra Notre Dame – det måtte være en grizzly-bjørn. Vi så den – den så os. Jeg sænkede farten, uden at bremse for hårdt. Roligt, men bestemt, gik bjørnen over vejen uden at se sig for og forsvandt ned mellem træerne til venstre for os.
Overraskelsen havde været så stor, at jeg endnu ikke havde fundet mit kamera frem, da bjørnen forsvandt mellem træerne og ned mod Mary Bay. Endelig fik jeg udstyret frem, men bjørnen havde ikke i sinde at vente på min sløvhed, så den var nu godt 100 meter borte, da jeg endelig kunne ”skyde” efter den, så jeg fik kun et billede af den brune ryg. Men hvad er vigtigst? At være klar med kameraet eller at se en bjørn i virkligheden. YES. Vi så en bjørn – det reddede ferien.
Ryggen af vores bjørn ved Mary Bay i Yellowstone.
Bjørne i Yellowstone
Det er nu om dage sværere at se bjørne i Yellowstone, end det var i begyndelsen af 1900-tallet. For at lokke turister til parken, og samtidig være sikker på at de fik set de vilde dyr, tillod parkvæsenet forskellige ”lokkemetoder”. Ved de store hoteller i parken var der fodring med affald. Der var bygget teaterplatforme, hvor maden blev smidt, og så sad publikum på rækker som i en biograf og så flere brun- og flere sortbjørne æde menneskeaffald. Selvom det var forbudt, blev der set gennem fingre med det frem til 1972.
Bjørne fodres i Yellowstone. NPS foto. Ukendt fotograf og ukendt dato.
Efter vinteren 1971/72 vågnede bjørnene op ad deres vintersøvn til noget af en kold tyrker. Tag-selv-bordet med menneskemad var væk! Bjørnene skulle være vilde igen. Det havde National Park Service bestemt. Det år var det ikke sjovt at være bjørn. De skulle igen til at lede efter mad og leve af græs og bær. I de første år var der en del sammenstød mellem mennesker og bjørne.
Platform i Yellowstone til fordring af bjørne. NPS foto. Ukendt fotograf. Taget omkring 1929.
Turister ville stadig gerne tæt på bjørne og helst håndfodre dem, og bjørnene troede, at når de så mennekser, så var det lig med fodring. Men nu var det forbudt. Forholdsregler blev indført og strengt overholdt. Ingen mad i telte. Alt mad skulle hejses mindst fem meter op eller lukkes i bjørnesikre bokse. Det var nogle hårde år for bjørnene, men de lærte igen at være vilde. I dag er det ikke muligt at tage til Yellowstone National Park og så bare regne med, at bjørnene står og venter – de tider er forbi. Heldigvis var vi heldige. Eller vi opsøgte vores held ved at være på færde tidligt om morgenen.
Affald hældes fra lastbil på Trout Creek lossepladsen i Yellowstone. NPS foto. Ukendt fotograf. Taget i 1970. Den sidste losseplads i parken blev lukket i 1971.
Masser af dyr
På skiltet ved indkørslen til campingpladsen ved Fishing Bridge bliver der gjort opmærksom på, at det kun er vogne med hårde sider, som må campere her. Ingen telte eller teltvogne. Bjørnene elsker Fishing Bridge-området, så det er bedst at være inde i en hård skal om natten. Godt vi har vores motorhome, også selvom vi ikke skulle overnatte ved Fishing Bridge.
Lige før vi kørte ind til besøgscenteret ved Fishing Bridge, gik der to bisoner på en græsmark. Da vi skulle parkere ved besøgscenteret listede to prærieulve rundt mellem picnicbordene. Lige nord for Fishing Bridge stod et par æselørehjorte. Det betaler sig at være tidligt ude. Det er dyrene.
Efter Mud Vulcano kom vi op ad en lille bakke til plateauet ved Hayden Valley. Her blev vi stoppet af en mindre trafikprop. Bjørne havde været på spil. Vi fandt en p-plads. Tre park rangere stod ved den lille parkeringsplads og fortalte om bison-kadaveret, og hvad der var sket de foregående 36 timer.
Først havde et hold på seks ulve nedlagt en bison og hygget sig med byttet, indtil to grizzlybjørne kom forbi og tog over. De havde så brugt den foregående dag og nat til at æde og nu efterladt de sidste rester til fuglene. Vi kunne fra parkeringsområdet se over floden og engområdet og i det fjene fornemme resterne af den døde bison, når fuglene baskede med vingerne. Ellers krævede det en god kikkert at følge med.
Den amerikanske park ranger er et ikon på linje med Frihedsgudinden og Golden Gate Bridge. I den grønlige uniform med den specielt udformede Stetson hat, passer de på USAs parker og beskytter uvurderlig natur og kultur. Park rangeren er en blanding af en skolelærer, politimand, Luke Skywalker og Indiana Jones, uden at de alle ligner Harrison Ford.
Park rangerne har forskellige styrker og opgaver. Nogle dække alle områder. Nogle specialiserer sig i at undervise, vise naturen frem, være brandmænd eller servicere besøgende, men alle har de uniformen og hatten.
Fotograf og bison kun få hundrede meter fra nordsiden af Grand Canyon of the Yellowstone.
Lower Falls og Grand Canyon of the Yellowstone set fra Artist Point.
Længere mod nord kørte vi ud til Artist Point og parkerede. Vi skulle se Grand Canyon of the Yellowstone. “Vær forberedt på kø mellem kl. 12 og 15”, stod der på et skilt nogle kilometer før parkeringspladsen. Vi kørte lige igennem uden stop og uden problemer. Det var heller ikke middag endnu.
Motorhomeparkering ved Upper Falls.
Vi nød udsigten til kløften og vandfaldet fra udsigtspunktet. Mødte også et par med familie og en præst. Parret skulle giftes med vandfaldet i baggrunden. Alt kan lade sig gøre i USA. Efter Artist Point stoppede vi også ved Lower Falls og så det både fra sydsiden og fra nordsiden ved "Brink of the Upper Falls".
Steamboat-gejseren i Norris-området.
Efter et stop ved besøgscenteret ved Canyon Village, kørte vi vestover til Norris, hvor vi stopede og gik en tur gennem porcelæns-bassinet og forbi steamboat-gejseren, inden vi tog den sidste strækning mod campingpladsen. DVD’en gav børnene en pause og reddede os lige lidt ro til det sidste stykke vej til West Yellowstone, KOA og swimmingpoolen.
Porcelæns-bassinet i Norris-området.
Fakta – Tirsdag den 8. juli
Oplevelser: Grizzlybjørn, Grand Canyon of the Yellowstone, Norris gejser-området.
Rute: Rex Hale – US20 – Yellowstone East Entrance – Fishing Bridge – Canyon Village – Norris – Madison – US20 – West Yellowstone.
Kørte kilometer: 176.
Overnatning: KOA West Yellowstone.
GPS Koord. 44.686093, -111.21784
Plads 55.
Bjørne i Yellowstone
Det er nu om dage sværere at se bjørne i Yellowstone, end det var i begyndelsen af 1900-tallet. For at lokke turister til parken, og samtidig være sikker på at de fik set de vilde dyr, tillod parkvæsenet forskellige ”lokkemetoder”. Ved de store hoteller i parken var der fodring med affald. Der var bygget teaterplatforme, hvor maden blev smidt, og så sad publikum på rækker som i en biograf og så flere brun- og flere sortbjørne æde menneskeaffald. Selvom det var forbudt, blev der set gennem fingre med det frem til 1972.
Bjørne fodres i Yellowstone. NPS foto. Ukendt fotograf og ukendt dato. Efter vinteren 1971/72 vågnede bjørnene op ad deres vintersøvn til noget af en kold tyrker. Tag-selv-bordet med menneskemad var væk! Bjørnene skulle være vilde igen. Det havde National Park Service bestemt. Det år var det ikke sjovt at være bjørn. De skulle igen til at lede efter mad og leve af græs og bær. I de første år var der en del sammenstød mellem mennesker og bjørne.
Platform i Yellowstone til fordring af bjørne. NPS foto. Ukendt fotograf. Taget omkring 1929. Turister ville stadig gerne tæt på bjørne og helst håndfodre dem, og bjørnene troede, at når de så mennekser, så var det lig med fodring. Men nu var det forbudt. Forholdsregler blev indført og strengt overholdt. Ingen mad i telte. Alt mad skulle hejses mindst fem meter op eller lukkes i bjørnesikre bokse. Det var nogle hårde år for bjørnene, men de lærte igen at være vilde. I dag er det ikke muligt at tage til Yellowstone National Park og så bare regne med, at bjørnene står og venter – de tider er forbi. Heldigvis var vi heldige. Eller vi opsøgte vores held ved at være på færde tidligt om morgenen.
Affald hældes fra lastbil på Trout Creek lossepladsen i Yellowstone. NPS foto. Ukendt fotograf. Taget i 1970. Den sidste losseplads i parken blev lukket i 1971. Masser af dyr
På skiltet ved indkørslen til campingpladsen ved Fishing Bridge bliver der gjort opmærksom på, at det kun er vogne med hårde sider, som må campere her. Ingen telte eller teltvogne. Bjørnene elsker Fishing Bridge-området, så det er bedst at være inde i en hård skal om natten. Godt vi har vores motorhome, også selvom vi ikke skulle overnatte ved Fishing Bridge.
Lige før vi kørte ind til besøgscenteret ved Fishing Bridge, gik der to bisoner på en græsmark. Da vi skulle parkere ved besøgscenteret listede to prærieulve rundt mellem picnicbordene. Lige nord for Fishing Bridge stod et par æselørehjorte. Det betaler sig at være tidligt ude. Det er dyrene.
Efter Mud Vulcano kom vi op ad en lille bakke til plateauet ved Hayden Valley. Her blev vi stoppet af en mindre trafikprop. Bjørne havde været på spil. Vi fandt en p-plads. Tre park rangere stod ved den lille parkeringsplads og fortalte om bison-kadaveret, og hvad der var sket de foregående 36 timer.
Først havde et hold på seks ulve nedlagt en bison og hygget sig med byttet, indtil to grizzlybjørne kom forbi og tog over. De havde så brugt den foregående dag og nat til at æde og nu efterladt de sidste rester til fuglene. Vi kunne fra parkeringsområdet se over floden og engområdet og i det fjene fornemme resterne af den døde bison, når fuglene baskede med vingerne. Ellers krævede det en god kikkert at følge med.
Den amerikanske park ranger er et ikon på linje med Frihedsgudinden og Golden Gate Bridge. I den grønlige uniform med den specielt udformede Stetson hat, passer de på USAs parker og beskytter uvurderlig natur og kultur. Park rangeren er en blanding af en skolelærer, politimand, Luke Skywalker og Indiana Jones, uden at de alle ligner Harrison Ford.
Park rangerne har forskellige styrker og opgaver. Nogle dække alle områder. Nogle specialiserer sig i at undervise, vise naturen frem, være brandmænd eller servicere besøgende, men alle har de uniformen og hatten.
Fotograf og bison kun få hundrede meter fra nordsiden af Grand Canyon of the Yellowstone. 
Lower Falls og Grand Canyon of the Yellowstone set fra Artist Point. Længere mod nord kørte vi ud til Artist Point og parkerede. Vi skulle se Grand Canyon of the Yellowstone. “Vær forberedt på kø mellem kl. 12 og 15”, stod der på et skilt nogle kilometer før parkeringspladsen. Vi kørte lige igennem uden stop og uden problemer. Det var heller ikke middag endnu.
Motorhomeparkering ved Upper Falls.Vi nød udsigten til kløften og vandfaldet fra udsigtspunktet. Mødte også et par med familie og en præst. Parret skulle giftes med vandfaldet i baggrunden. Alt kan lade sig gøre i USA. Efter Artist Point stoppede vi også ved Lower Falls og så det både fra sydsiden og fra nordsiden ved "Brink of the Upper Falls".
Steamboat-gejseren i Norris-området. Efter et stop ved besøgscenteret ved Canyon Village, kørte vi vestover til Norris, hvor vi stopede og gik en tur gennem porcelæns-bassinet og forbi steamboat-gejseren, inden vi tog den sidste strækning mod campingpladsen. DVD’en gav børnene en pause og reddede os lige lidt ro til det sidste stykke vej til West Yellowstone, KOA og swimmingpoolen.
Porcelæns-bassinet i Norris-området. 
Fakta – Tirsdag den 8. juli
Oplevelser: Grizzlybjørn, Grand Canyon of the Yellowstone, Norris gejser-området.
Rute: Rex Hale – US20 – Yellowstone East Entrance – Fishing Bridge – Canyon Village – Norris – Madison – US20 – West Yellowstone.
Kørte kilometer: 176.
Overnatning: KOA West Yellowstone.
GPS Koord. 44.686093, -111.21784
Plads 55.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar