Tidligt af sted og vi fik en gratis parkeringsplads kun to hundrede meter fra kanalerne lige bag Venice Beach. Først gik vi en tur rundt og beundrede de smukke huse ved kanalerne, inden vi søgte mod vandet. Sandstranden ved Venice var næsten uden mennekser, da vi ankom kl. 09.00. Solen lunede allerede godt, men LA’s indbyggere havde endnu ikke fundet tid til en tur til stranden. I løbet af de næste par timer skulle det ændre sig.
Venice Beach er også kendt som Muscle Beach Venice og et cirkus med optræden og visen sig frem. USAs Venedig blev efter italiensk forbillede med kanaler skabt at tobaksmillionæren Abbot Kinney, der købte 3 km land langs Stillehavet syd for Santa Monica.
I 1910 boede der 3.000 i Ocean Park, som blev omdøbt til Venice. Hurtigt steg tallet til 10.000 og med fem til ti gange så mange weekendturister, der kom til området for at blive underholdt af de mange forlystelser på Kinney Pier.
På bølgerne ud for stranden lå der surfere og ventede på den gode bølge. På skaterbanen var de unge igang med at øve færdigheder på deres skateboards. De lokale freaks morgenjoggede, og gadesælgerne var igang med at stille deres boder op. Klokken 11.00 var der liv og glade dage ved stranden og på Venice Boardwalk, der med nogle meter asfalt deler stranden fra de mange småbutikker, der forsøger at sælge os alt det, vi ikke har brug for.
Basketball og tennisbaner blev fyldt af teenagere og pensionist ”teenage wanna-bees”, men der var endnu ikke nogle, som indtog vægtstængerne og udstillede deres muskler i det udendørs træningscenter. Gadeoptræden fyldte Venice Boeardwalk.
Vi indtog en sen frokost på Sidewalk Cafe og nød maden, mens vi så på mennesker, der osede forbi. Sidst på dagen drog vi videre til Anaheim Harbor RV Park, der skulle være vores base under Disneyland besøget.
Anaheim Harbor RV Park.
Fakta – Onsdag den 23. juli
Oplevelser: Venice Channels, Venice Beach.
Rute: Malibu Creek State Park – Malibu Canyon Road – Highway 1 (Pacific Coast Highway) – Pacific Avenue – Venice Beach – Washington – Lincoln – Freeway-90 – Interstate-405 – Interstate-105 – Interstate-605 – Freeway-91 – Harbour Blvd. – Anaheim Harbor RV Park
Kørte kilometer: 101.
Overnatning: Anaheim Harbor RV Park.
GPS Koord. 33.819998, -117.915123
Plads 50.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar