Vi legede amerikanere
ALT er stort i USA. Store biler, store mennesker, store fyldte indkøbsvogne, stort benzinforbrug og nu også, efter amerikansk standard, høje benzinpriser.
Vi legede rigtige amerikanere for en dag med shopping, masser af kørsel og mad. Vi begyndte med en tur i Super Walmart. En Walmart i overstørrelse, der kan give 4xBilka baghjul, og som med 32 kasselinjer hurtigt kunne ekspedere de fyldte indkøbsvogne, der får en morris mascot til at blegne, gennem kasseapparatet.
Hvad koster tingene i USA
2 liter økologisk mælk kostede 3.94 dollars, mens vi kunne få 24 dåse coca colaer til 5.00 dollars. Sukker er billigt, og sundt er dyrt. Det er i hvert fald det indtryk, et besøg i et amerikansk super- markedet efterlader.
Nintendo DS Lite spil kostede 30$ (eksempelvis de nye Lego Indiana Jones). Det er cirka 150 kroner mod 389 kroner i Danmark.
Old State Prison i Deer Lodge
I 1800-tallet var Montana hærget af vold. Bander af lovløse drog rundt i territoriet og efterlod et spor af ødelæggelse og død. Det blev nødvendigt at gøre noget for at tæmme det vilde vesten. Et af tiltagene var fængslet ved Deer Lodge. Fængslet stod klart i 1871 og er ikke for sarte sjæle.
Indenfor murene i Old Montana Prison.
Vi stoppede på Main Street i Deer Lodge og tur en tur i fængsel. Bare for en time. Selvom det nu er tyve år siden, at de tunge jerndøre til cellerne blev lukket for sidste gang, så følte vi stadig fangernes nærvær og de skæbner, som har gået gennem de tunge jerndøre. I 1979 åbnede et nyt moderne fængsel fem miles vest for Deer Lodge. Et fint fængselsmuseum som ledte mine tanker tilbage til 1999, hvor jeg besøgte Alcatraz-fængslet i San Francisco.
Mens vi holdt på parkeringspladsen ved Old Prison og spiste sandwich og forberedte os på den videre tur, kom et ældre ægtepar forbi i deres 32 fods (10 meter) lange feriebus med alskens udstyr. Hvad kan slå et udendørs TV? Det er næsten ikke til at leve uden, nu jeg ved, det eksisterer. Dee og Jay var fra Portland, Oregon, og Jay havde i 35 år haft en forretning, der solgte marineudstyr. Nu var de begge pensioneret og rejste en del. Mindst et par måneder hvert år blev det til i deres rulllende luksushjem, der havde en Dodge Stratus på slæb, så de lige kunne køre byærinder i den og ikke skulle starte bussen. De var på vej til Minneapolis til motorhomekongres i den største amerikanske motorhomeorganisation. De kunne se vores motorhome var fra Cruise America og skulle lige høre, hvad sådanne nogle turister synes om motorhomelivet. Til det havde vi kun et at svare: Godt, super godt”.
Modsat Old Prison besøgte vi Desert Johns Saloon.
Bjergene mellem Deer Lodge og Bozeman.
Mellem Deer Lodge og Bozeman fulgte vi I-90, krydsede Rocky Mountains-bjergene og ”continental divide”, hvor vandene skilles og løber enten mod øst eller mod vest. Ved Bozeman drejede vi fra Interstate-90 og fulgte Montana Highway 191 sydpå gennem Gallatin Valley mod West Yellowstone. En smuk tur gennem grønne dale, hvor vi fulgte Gallatin River. Hele tiden kunne vi i det fjerne skimte de snedækkede bjergtoppe. Kom forbi Montana skisportstedet Big Sky. Masser af grønt græs og skumring, men ingen bjørne, selvom ”the settings” var perfekt. Dagens lys var ved helt at forsvinde, da vi trillede forbi byskiltet til West Yellowstone. Første lyskurve og videre fem miles mod vest, så var vi fremme ved campingpladsen.
Ingen senge – ingen pladser
No Vacancy, No Vacancy. Syv gange No Vacancy. De to hyppigste brugte ord i West Yellowstone i juli måned. Vi kom fra nord og drejde til højre ad Highway 20 og kom forbi en lang række hoteller og moteller. Alle havde de ”no vacancy”-skiltet tændt. Klokken var godt nok 21.30, og der var mange overnatningsmuligheder; alligevel måtte de alle melder udsolgt.
Godt vi hjemmefra havde reserveret en plads på KOA campingpladsen vest for West Yellowstone. Da vi efter 500 lange kilometer rullede ind på KOA pladsen, var billedet det samme. Ingen ledige pladser, men vi havde vores plads 80 ikke langt fra, ja, rigtigt gættet, swimmingpoolen! Det havde været en lang og rigtig USA-dag med supershopping, masser af kørsel og store pandekager.
Fakta – Torsdag den 3. juli
Oplevelser: Super Walmart, Deer Lodge, Old Montana Prison Museum.
Rute: I-90 – MT191.
Kørte kilometer: 506.
Overnatning: KOA West Yellowstone.
GPS koord. 44.686093,-111.21784
Ingen kommentarer:
Send en kommentar