GPS i USA – overflødigt eller brugbart?

Global Positioning System. Tre satelitter og du ved præcist, indenfor en meter, hvor I verden du er. Det er da fantastisk. Nu har jeg tidligere underholdt med brugen af en GPS, Garmin, TomTom eller hvad de nu hedder, som i min verden, dengang, var et totalt unødvendigt stykke elektronik. Det var før jeg selv fik lejlighed til at udforske mulighederne med en GPS. Misundelse er en grim ting!

Til turen gennem USA havde jeg anskaffet en GPS og havde mulighed for at tjekke GPS’en og dens fortrinligheder. Der var smart at kunne følge kørselsanvisningerne og nå sit mål næsten uden at tænke selv.

Den Garmin Nüvi 370 med Nordamerika-kort som jeg brugte, gav dog nogle udfordringer. Ved høj hastighed (100 til 110 km/timen) havde GPS’en svært ved at være præcis, når vi kørte på motorvejssammenfletningerne og til- og frakørsler i Los Angeles. Når der var 6 til 8 vejbaner og flere motorveje som løb parallet, så kneb det med at følge med og dermed også med nøjagtigheden. I Bozeman Montana søgte vi på en Pizza Hut, og Garmin placerede den på den forkerte side af vejen. Der hvor en GPS var smart var, når vores tarme skreg på fast food, og vi hurtigt skulle finde en McDonald’s, eller når køleskabet var tomt, og en Super-Walmart var påkrævet.

Vores Garmin GPS med kort havde også shoppingmuligheder lagt ind og efter en søgning, kom beskeden. Walmart 6,5 miles mod SØ. Det var da smart, fremfor vi skulle flakke omkring for at finde en købmand. Alternativet var selvfølgelig bare at spørge om vej og få en snak med amerikanerne.

Er det nødvendigt med en GPS?
NEJ. Rand McNally-kortet er stadig en god hjælp. MEN... GPS’en er smart, og har man nogle hundredrekronersedler i overskud og ikke vil bruge dem på ekstra oplevelser i USA, så er det et sjovt stykke legetøj med nogle muligheder.