Inden vi forlod KOA campingpladsen i Red Lodge var det nødvendigt at tømme tankene for gråt vand (håndvask og brus) og sort vand (toilet). Først måtte vi dog lige vente.
Selvom man har et stort motorhome er det nødvendigt at tømme tankene.
Red Lodge
De lokale siger, at Red Lodge er et svært sted at forlade. Vi havde det også svært, men forude ventede nye eventyr, så vi måtte. I begyndelsen af 1900-tallet var hver fjerde indbygger i byen fra Finland. Finnerne tog også deres traditioner fra det gamle land med til Red Lodge. I dag kommer de fleste turister til Red Lodge for at få en western oplevelse, og en del af de ældre bliver hængende og køber feriebolig i området.
Red Lodge
De lokale siger, at Red Lodge er et svært sted at forlade. Vi havde det også svært, men forude ventede nye eventyr, så vi måtte. I begyndelsen af 1900-tallet var hver fjerde indbygger i byen fra Finland. Finnerne tog også deres traditioner fra det gamle land med til Red Lodge. I dag kommer de fleste turister til Red Lodge for at få en western oplevelse, og en del af de ældre bliver hængende og køber feriebolig i området.
Hovedgaden i Red Lodge.
Vi fandt byens stolthed i form af en fantastisk legeplads. Børnene hyggede sig, og vi spillede lidt bold og kastede lidt frisbee. Til frokost fik vi pizza hos Red Lodge Pizza Co med den søde og meget venlige betjening og de gode pizzaer. Vi bestilte to mellemstørrelse pizzaer og kunne alligevel ikke spise det hele og tog resten med hjem. Det er OK i USA. Vi har jo betalt for maden. Det var svært at forlade Red Lodge.
Beartooth Highway
Den smukkeste landevej i USA kaldte journalist og landevejsskribent Charles Kuralt vejen, som skærer sig gennem Absaroka-Beartooth-bjergkæden mellem Wyoming og Montana, og mange amerikanere giver ham ret. Beartooth Highway er special, smuk og klatrer op i 3.610 meters højde over West Summit – nok til at gøre mig højdesyg.
En smuk tur, og heldigvis var der langs vejen mange vigepladser og p-pladser ved udsigtspunkter, så vi kunne stoppe og nyde udsigten og tage billeder uden at stoppe de øvrige trafikanter, som havde samme mål og formål som os med turen. Vejen var målet - ikke at komme hurtigt frem. Den 65 mile (100 km) lange Beartooth Scenic Highway blev bygget i 1930’erne, og turen tog os tre timer i motorhome.
Sneen lå stadig i juli måned højt på toppen af Beartooth Highway. Steder vi kørte, forsvandt vores motorhome i de fire meter høje snedriver, som endnu lå. Andre steder havde turister stoppet og skrevet hilsner i sneen.
Vi fandt byens stolthed i form af en fantastisk legeplads. Børnene hyggede sig, og vi spillede lidt bold og kastede lidt frisbee. Til frokost fik vi pizza hos Red Lodge Pizza Co med den søde og meget venlige betjening og de gode pizzaer. Vi bestilte to mellemstørrelse pizzaer og kunne alligevel ikke spise det hele og tog resten med hjem. Det er OK i USA. Vi har jo betalt for maden. Det var svært at forlade Red Lodge.
Beartooth Highway
Den smukkeste landevej i USA kaldte journalist og landevejsskribent Charles Kuralt vejen, som skærer sig gennem Absaroka-Beartooth-bjergkæden mellem Wyoming og Montana, og mange amerikanere giver ham ret. Beartooth Highway er special, smuk og klatrer op i 3.610 meters højde over West Summit – nok til at gøre mig højdesyg.
En smuk tur, og heldigvis var der langs vejen mange vigepladser og p-pladser ved udsigtspunkter, så vi kunne stoppe og nyde udsigten og tage billeder uden at stoppe de øvrige trafikanter, som havde samme mål og formål som os med turen. Vejen var målet - ikke at komme hurtigt frem. Den 65 mile (100 km) lange Beartooth Scenic Highway blev bygget i 1930’erne, og turen tog os tre timer i motorhome.
Sneen lå stadig i juli måned højt på toppen af Beartooth Highway. Steder vi kørte, forsvandt vores motorhome i de fire meter høje snedriver, som endnu lå. Andre steder havde turister stoppet og skrevet hilsner i sneen.
Vi stoppede en kilometer fra toppen. Her lå sneen helt ud til vejen og den lille p-plads. Børnene tog en sneboldkamp, mens vi voksne nød udsigten til bjergtoppe, dale, sne og søer.
Fra toppen af West Summit er der udsigt til en del af de 28 bjergtoppe over 4.000 meter over havet, som findes i området. Ja, det er da lige, når det ikke er tåget. Vi nåede toppen i klart vejr og besluttede at vandre en mindre tur, men mens vi fandt huer, vand og godt frem, så kom disen og indhyllede hele bjerget i en tæt grå ugennemsigtig sovs. Som det altid er med bjerge, så skal vi være forberedt på alt slags vejr. Vi tog en kop kaffe i motorhomet, og ti minutter senere klarede det igen op, og solen fandt atter vej til jorden.
Jeg nåede toppen.
Hunter Peak campingpladsen
Nede på vestsiden af Beartooth Highway, tog vi landevejen WY296 mod syd, mod Cody, dog kun for få kilometer, så fandt vi vores plads for natten. Hunter Peak campingpladsen er en skovcampingplads uden faciliteter i Shoshone skovdistriktet. Den lille campingplads havde plads til ni vogne/telte og lå lige ved floden. Hver plads lå som en lomme i skoven, og vi havde meget privatliv. 15$ kostede en nat, og selvom pladsen lå kun få hundrede meter fra Chief Joseph Scenic Highway, havde vi en meget stille nat.
Straks da vi kom til pladsen, begyndte børnene at lege. De mange grankogler indbød til madlege. Vi tændte også bål i den lille jernring med grill. Brændet var gratis og lå klar på pladsen. Campingværten, en ældre herre der tilbragte sin sommer her, havde hugget det i passende stykker, så det var nemt at tænde op. Vores ”vært” fortalte også, at der den 12. juni havde været snestorm på bjerget Hunter Peak, som vi holdt nedenfor. Bjerget var dækket med fem centimeter sne, som fremtil 1. juli havde pakket bjerget i hvidt.
Vi var i grizzlybjørne-område og overalt var der advarsler og forholdsregler, der skulle tages. Det var dog nu tre år siden, der senest var set en bjørn på campingpladsen, så hvorfor den nat vi skulle være der, men som værten understregede: ”Hvem ved hvad der sket efter mørkets frembrud. Jeg tjekker det i hvert fald ikke. Så husk mad i de bjørnesikrede bokse eller i motorhomet. Sov godt.” – Og med den hilsen gik vores vært videre til plads syv for at ”putte” et ældre par, der skulle sove i telt.
Stilheden, fuglene, flodens brusen, knitren fra bålet – jeg kom ned i feriegear.
Fakta – Søndag den 6. juli
Oplevelser: Red Lodge, Beartooth Highway, Hunter Peak.
Rute: Red Lodge – US212 – Beartooth Highway – WY296 – Hunter Peak.
Kørte kilometer: 98.
Overnatning: Hunter Peak campingpladsen.
GPS Koord. 44.884983, -109.654702
Plads 8.
Fra toppen af West Summit er der udsigt til en del af de 28 bjergtoppe over 4.000 meter over havet, som findes i området. Ja, det er da lige, når det ikke er tåget. Vi nåede toppen i klart vejr og besluttede at vandre en mindre tur, men mens vi fandt huer, vand og godt frem, så kom disen og indhyllede hele bjerget i en tæt grå ugennemsigtig sovs. Som det altid er med bjerge, så skal vi være forberedt på alt slags vejr. Vi tog en kop kaffe i motorhomet, og ti minutter senere klarede det igen op, og solen fandt atter vej til jorden.
Jeg nåede toppen.Hunter Peak campingpladsen
Nede på vestsiden af Beartooth Highway, tog vi landevejen WY296 mod syd, mod Cody, dog kun for få kilometer, så fandt vi vores plads for natten. Hunter Peak campingpladsen er en skovcampingplads uden faciliteter i Shoshone skovdistriktet. Den lille campingplads havde plads til ni vogne/telte og lå lige ved floden. Hver plads lå som en lomme i skoven, og vi havde meget privatliv. 15$ kostede en nat, og selvom pladsen lå kun få hundrede meter fra Chief Joseph Scenic Highway, havde vi en meget stille nat.
Straks da vi kom til pladsen, begyndte børnene at lege. De mange grankogler indbød til madlege. Vi tændte også bål i den lille jernring med grill. Brændet var gratis og lå klar på pladsen. Campingværten, en ældre herre der tilbragte sin sommer her, havde hugget det i passende stykker, så det var nemt at tænde op. Vores ”vært” fortalte også, at der den 12. juni havde været snestorm på bjerget Hunter Peak, som vi holdt nedenfor. Bjerget var dækket med fem centimeter sne, som fremtil 1. juli havde pakket bjerget i hvidt.
Vi var i grizzlybjørne-område og overalt var der advarsler og forholdsregler, der skulle tages. Det var dog nu tre år siden, der senest var set en bjørn på campingpladsen, så hvorfor den nat vi skulle være der, men som værten understregede: ”Hvem ved hvad der sket efter mørkets frembrud. Jeg tjekker det i hvert fald ikke. Så husk mad i de bjørnesikrede bokse eller i motorhomet. Sov godt.” – Og med den hilsen gik vores vært videre til plads syv for at ”putte” et ældre par, der skulle sove i telt.
Stilheden, fuglene, flodens brusen, knitren fra bålet – jeg kom ned i feriegear.
Fakta – Søndag den 6. juli
Oplevelser: Red Lodge, Beartooth Highway, Hunter Peak.
Rute: Red Lodge – US212 – Beartooth Highway – WY296 – Hunter Peak.
Kørte kilometer: 98.
Overnatning: Hunter Peak campingpladsen.
GPS Koord. 44.884983, -109.654702
Plads 8.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar