Tilbage i Danmark er det tid til at evaluere årets ferietur til USA. Vi havde mange gode dage og mange rigtig gode oplevelser. Hvis jeg i dag skulle planlægge turen, hvad ville jeg så gøre anderledes?
Ingen tvivl, motorhomedelen var den bedste del af vores tur. Jeg holder meget, rigtig meget, af at besøge New York og Washington DC. Det skulle bare være på en selvstændig tur. Vi havde valgt at kombinere uger i vest i motorhome i natur med en uge i øst i bil i storby. Det var lidt af et antiklimaks at ankomme til skyskrabere, asfalt og et menneskemylder. I vest havde den stået på camping og natur. Ungerne kunne bare løbe omkring og opleve og lege, hvor de havde lyst. I New York var vi hele tiden nødt til at have en hånd på hvert barn.
En uge ekstra i vest, og det havde været perfekt. Samme rute, samme antal km, men med færre km i snit pr. dag. Vi kørte 207 km og mere, vil jeg ikke anbefale andre at køre. Er valget faldet på motorhomeferie, så skal der være tid til natur, camping, en budweiser og lave bål.
Familiens TOP-10 af store oplevelser på ferien til USA
☺Vandreture ned i kløften i Bryce Canyon National Park
☺At klatre på klipperne i Arches National Park og opleve Delicate Arch i solnedgang.
☺KOA West Yellowstone campingpladsen.
☺Atmosfæren og skønheden i New York.
☺Bringham Youngs hus og Salt Lake City generelt.
☺Den store buffet i Circus Circus i Las Vegas.
☺Aften i neonlyset i Las Vegas.
☺Splash Mountain kanotursaktiviteten i Disneyland.
☺Stranden ved Bear Lake i Utah.
☺Da vi så en bjørn i Yellowstone National Park.
Listen af store oplevelser på de fem ugers tur gennem USA er uendelig, men ovenfor har vi (Asta, Alfred, Bettina og Arne) valgt de 10 største oplevelser.
søndag, august 3
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar