Den første time fulgte vi trafikken og motorvejen, til vi nåede US6 syd for byen Provo. Så havde vi igen vejen for os selv. En enkelt lastbil kom imod os, mens vi satte omdrejningerne op og slæbte os gennem bjergene. Først over Soldier Summit i 2.200 meters højde og senere Indian Head Peak i 3.000 meter over havet. Herfter kørte vi gennem nogle nedslidte minebyer og den lidt større by Price, inden vi efter en time gennem det næste flade ørkenlandskab ramte en anden motorvej, Interstate-70, der går øst-vest fra Colorados grænse til Richfield i det vestlige Utah.
Efter kort tid på I-70 drejde vi fra til UT191 og kom hurtigt til Moab, USAs svar på new zealændernes adventureby #1 Queenstown. Moab har kun tankstationer, fastfood, outfittere og overnatningssteder, men dem var der også mange af. Efter et kort frokoststop i Moab, forsatte vi til besøgscenteret for Arches NP og tilbragte lidt tid i den dejlige kolde luft i bygningen. Vi er blevet glade for den kunstige luft. 40 grader og mere ændrer min holdning til air condition. Luftfugtigheden er kun 10-15%, så det er en meget tør varme.
Arches National Park
Hele eftermiddagen brugte vi i nationalparken Arches. Vi kørte ad den snoede vej fra besøgscentret ind i parken. Mens vi kom i højden, kunne vi se Manti La Sal bjergene mod sydøst. Vi stoppede ved Park Avenue, der med sine høje røde klippevægge ledte tankene hen på Park Avenue og højhusene i New York City.
Park Avenue. Ved Balanced Rock slukkede vi motoren og air conditionen og vovede os ud i det røde, golde landskab. Vi tog den 500 meter lange tur rundt om stenen, der balancerer som en golfbold på en tee. Smukt. Hvornår mon naturen beslutter, at ”bolden” skal af sted?
Balanced Rock.
The Windows Section består af flere buer og vandreture. Vi valgte at gå op til både North og South Window - 1,6 km. Mens Bettina tog børnene med tilbage til motorhomet, tog jeg den lidt længere, lidt stejlere og primitive sti bag om North Window.
Buerne
Vind, vand, is, ekstreme temperaturer og millioner af år har skabt det skulpturelle røde klippelandskab i Arches National Park. Materialet er sand og sten. Erosion er kunstneren. Der skal mindst en 3 fods (lille meter) åbning til, for at det betragtes som en bue.
Arches Nationalparken har mere end 2.000 registrerede buer. Det er en god familievenlig park med mange korte vandretursmuligheder, men varmen sætter en begrænsning for udfoldelserne i juli og august måned. Temperaturer på 43 grader er meget almindelige i sommermånederne. Meget af parken kan også ses fra asfalten, eller man kan holde sig til de korte ture på veletablerede stier.
Overalt i parken er der skilte med anbefalinger om at drikke vand. En gallon – fire liter – skulle vi som et minimum drikke hver dag.
Efter vinduesektionen fortsatte vi til det østligste asfalterede punkt i parken. Derefter er det grus- og firehjulstrækkerlandskab. Fra Upper Delicate View point kunne vi fra en lille kilometers afstand se parkens stolte bue, Delicate Arch, der også pryder nummerpladerne fra Utah.
Halvanden kilometer tilbage mod vest ad asfalten, stoppede vi ved Wolfe Ranch. Det er et lille bjælkehus, der er mindre end vores motorhome og et endnu mindre nedgravet forrådskammer. Her forsøgte familien Wolfe for over 100 år siden at skabe sig en tilværelse. En lille bæk, Salt Wash, havde lokket dem til at slå sig ned her i dennne udørk. Efter nogle triste, tørre år søgte familien videre.
Fra Wolfe Ranch begynder den 2,4 km, hver vej, sti op til Delicate Arch. Klokken var 17.00, men solen skinnede stadig fra en klar himmel, og temperaturen var tæt ved de 40, så jeg besluttede at tage turen op til buen alene. De 146 meters niveauforskel på turen og buen er flottest lige inden solnedgang.
En smuk og anstrengende tur, som var hver en sveddråbe værd. Og dem var der mange af. Godt jeg både havde masser af vand, en cola og lidt gulerødder med. Lige inden jeg nåede buen, gik jeg på en smal sti på kanten af et bjerg, tyve meters frit fald til den ene side og tyve meter klippe til den anden. Så svingede stien om bjerget, og der lå Delicate Arch badet i solen. Det er så heldigt, at naturen har lavet et mindre amfiteater, hvor vi turister kunne sidde og nyde buen, mens solen kastede længere og længere skygger fra bjergene for tilsidst at ramme buen.
The Windows Section består af flere buer og vandreture. Vi valgte at gå op til både North og South Window - 1,6 km. Mens Bettina tog børnene med tilbage til motorhomet, tog jeg den lidt længere, lidt stejlere og primitive sti bag om North Window.
Buerne
Vind, vand, is, ekstreme temperaturer og millioner af år har skabt det skulpturelle røde klippelandskab i Arches National Park. Materialet er sand og sten. Erosion er kunstneren. Der skal mindst en 3 fods (lille meter) åbning til, for at det betragtes som en bue.
Arches Nationalparken har mere end 2.000 registrerede buer. Det er en god familievenlig park med mange korte vandretursmuligheder, men varmen sætter en begrænsning for udfoldelserne i juli og august måned. Temperaturer på 43 grader er meget almindelige i sommermånederne. Meget af parken kan også ses fra asfalten, eller man kan holde sig til de korte ture på veletablerede stier.
Overalt i parken er der skilte med anbefalinger om at drikke vand. En gallon – fire liter – skulle vi som et minimum drikke hver dag.
Efter vinduesektionen fortsatte vi til det østligste asfalterede punkt i parken. Derefter er det grus- og firehjulstrækkerlandskab. Fra Upper Delicate View point kunne vi fra en lille kilometers afstand se parkens stolte bue, Delicate Arch, der også pryder nummerpladerne fra Utah.
Halvanden kilometer tilbage mod vest ad asfalten, stoppede vi ved Wolfe Ranch. Det er et lille bjælkehus, der er mindre end vores motorhome og et endnu mindre nedgravet forrådskammer. Her forsøgte familien Wolfe for over 100 år siden at skabe sig en tilværelse. En lille bæk, Salt Wash, havde lokket dem til at slå sig ned her i dennne udørk. Efter nogle triste, tørre år søgte familien videre.
Fra Wolfe Ranch begynder den 2,4 km, hver vej, sti op til Delicate Arch. Klokken var 17.00, men solen skinnede stadig fra en klar himmel, og temperaturen var tæt ved de 40, så jeg besluttede at tage turen op til buen alene. De 146 meters niveauforskel på turen og buen er flottest lige inden solnedgang.
En smuk og anstrengende tur, som var hver en sveddråbe værd. Og dem var der mange af. Godt jeg både havde masser af vand, en cola og lidt gulerødder med. Lige inden jeg nåede buen, gik jeg på en smal sti på kanten af et bjerg, tyve meters frit fald til den ene side og tyve meter klippe til den anden. Så svingede stien om bjerget, og der lå Delicate Arch badet i solen. Det er så heldigt, at naturen har lavet et mindre amfiteater, hvor vi turister kunne sidde og nyde buen, mens solen kastede længere og længere skygger fra bjergene for tilsidst at ramme buen.
Delicate Arch.
Det var bedre end Ayers Rock i Australien. Her var ro. Her var der ingen turbusser. Kun 40 og ikke 1.000 mennesker. Det var kronen på en kort, men krævede vandretur.
Tilbage ved familien, kørte vi til Devils Garden campingpladsen. Det havde været en lang dag med mange kilometer. Det er utroligt, hvad vi kan nå, når bare vi kommer af sted tidligt om morgenen.
Devils Garden campingpladsen
Der er kun en campingplads inde i nationalparken, og den har kun 52 pladser. Jeg havde heldigvis hjemmefra bestillt en nat på plads 52. Ellers havde vi været tvungen til at køre ud af parken og finde en af de private campingpladser eller statsparks pladser, som der er en del af omkring Arches NP og Moab. 28 af de 52 pladser kan bestilles hjemmefra. Resten er først-til-mølle. Kl. 07.30 kan campister møde op på besøgscenteret og få en plads for natten. Klokken 07.45 var pladserne fyldt op den dag, vi besøgte Arches.
Tusmørke, bløde runde former på klipperne og roen gjorde helt klart plads 52 til den smukkeste plads vi endnu har boet på. Den ligger for enden af campingpladsen. God plads til motorhomet, et bålsted, bord og bænk, sandområde til telt og masse af klipper at kravle på lige udenfor døren. Her kommer naturen helt tæt på.
Fakta – Tirsdag den 15. juli
Oplevelser: Moab, Arches National Park, besøgscenter, Park Avenue, Balanced Rock, North & South Window, Delicate Arch, Devils Garden Campingpladsen.
Rute: KOA Salt Lake City – Interstate-15 – US6 – Interstate-70 – UT191 – Moab – Arches National Park.
Kørte kilometer: 432.
Overnatning: Devils Garden Campingpaldsen.
GPS Koord. 38.773391, -109.585828
Plads 52.
Det var bedre end Ayers Rock i Australien. Her var ro. Her var der ingen turbusser. Kun 40 og ikke 1.000 mennesker. Det var kronen på en kort, men krævede vandretur.
Tilbage ved familien, kørte vi til Devils Garden campingpladsen. Det havde været en lang dag med mange kilometer. Det er utroligt, hvad vi kan nå, når bare vi kommer af sted tidligt om morgenen.
Devils Garden campingpladsen
Der er kun en campingplads inde i nationalparken, og den har kun 52 pladser. Jeg havde heldigvis hjemmefra bestillt en nat på plads 52. Ellers havde vi været tvungen til at køre ud af parken og finde en af de private campingpladser eller statsparks pladser, som der er en del af omkring Arches NP og Moab. 28 af de 52 pladser kan bestilles hjemmefra. Resten er først-til-mølle. Kl. 07.30 kan campister møde op på besøgscenteret og få en plads for natten. Klokken 07.45 var pladserne fyldt op den dag, vi besøgte Arches.
Tusmørke, bløde runde former på klipperne og roen gjorde helt klart plads 52 til den smukkeste plads vi endnu har boet på. Den ligger for enden af campingpladsen. God plads til motorhomet, et bålsted, bord og bænk, sandområde til telt og masse af klipper at kravle på lige udenfor døren. Her kommer naturen helt tæt på.
Fakta – Tirsdag den 15. juli
Oplevelser: Moab, Arches National Park, besøgscenter, Park Avenue, Balanced Rock, North & South Window, Delicate Arch, Devils Garden Campingpladsen.
Rute: KOA Salt Lake City – Interstate-15 – US6 – Interstate-70 – UT191 – Moab – Arches National Park.
Kørte kilometer: 432.
Overnatning: Devils Garden Campingpaldsen.
GPS Koord. 38.773391, -109.585828
Plads 52.
1 kommentar:
Kære alle sammen
Det lyder som om I oplever meget spændende! Og billederne gør os en lille smule misundelige ;-)
Håber I nyder livet meget.
Kærlige hilsner
Mogens & Lise
Send en kommentar